fredag den 16. oktober 2009

Startskudet....

Startskudet har lydt, og også her er weekenden skudt igang med det nye BoligLiv foran fjernsynet... De værste tanker og tårer omkring dagen igår har så småt lagt sig, men smerten kan stadig mærkes dybt inde i mig. Jeg er alene hjemme i aften og har set Talent 09 i baggrunden til mit blad, som Thomas kom hjem med her til aften. Der er allerede "taget hul" på julen, og man kan ikke lade være med at komme så småt i julestemning og gøre sig nogle overvejelser om, hvordan julen skal se ud og dufte i år... Meen.. Vi er trods alt kun i oktober endnu, så marzipanen måtte altså vente med at falde i indkøbskurven til næste gang jeg handler!
Jeg har haft mange migræneanfald i løbet af de sidste fire måneder, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre for at forhindre det, eller hvilken medicin jeg skal tage for at slå migrænen ihjel. Men imorgen formiddag må jeg lade tvivlen komme zoneterapien tilgode, da jeg vil prøve også at forsøge mig på denne måde, med at komme migrænen til livs. Jeg har en tid kl. 12 og jeg glæder mig faktisk, men ved ikke rigtigt hvad jeg går ind til...
Er der nogle af jer der kender til zoneterapi?

6 kommentarer:

  1. Hvor er det synd med jeres små misser:(

    En af mine tidligere kollegaer døjede utroligt meget med migræne og når hun var sygemeldt var hendes løn dækket af kommunen under en særlig paragraf, fordi hun havde lidt af det i mange år..
    Hun går hos en behandler, der kombinerer zoneterapi og akupunktur og har idag måske kun et migræneanfald og ugen, hvor det før kunne være 4-5 om ugen.
    Så jeg tror på det!

    SvarSlet
  2. God morgen.
    Det nye BoligLiv købte jeg også i går - sammen med det nye Isabelleas - og ja, man kommer mega-meget i julestemning allerede. Det er nu hyggeligt, på trods af det er lidt tidligt.
    Jeg kender ikke til zoneterapi, men jeg tænker om akupunktur kan hjælpe på migræne?
    Jeg har selv døjet med en rigtig dårlig højre arm (døjer stadig med den, men den er blevet noget bedre) - og jeg fik akupunktur og det var så dejligt.
    ... ser nu at MissMuffin også taler om akupunktur....
    Hilsen fra Charlotte
    www.herhosmig.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Boligliv ligger også ved min sofa, og jeg nyder alle de gode ideer..
    Det gør mig ondt med miskatten,men det lyder som om den var meget forpint.. Det gør meget ondt at miste et kæledyr som man har holdt meget af..
    Trøste knus fra Ærø.

    SvarSlet
  4. Tusind tak for jeres kommentarer.. Det var forfærdeligt med lille Leo, men man må prøve at tænke på hans bedste, frem for sit eget bedste. Akupunktur har jeg faktisk prøvet hos min gamle læge 3 gange. Ikke just en succes, men jeg skulle måske bare have set tiden lidt an med flere forsøg. Jeg tror på zoneterapien, og det tror jeg også er en nødvendighed, hvis det skal virke. Knus

    SvarSlet
  5. Hej Mette Sofie :)
    Jeg lider selv af migræne og får Maxalt smelt. Jeg synes de er gode, for dem har jeg mindst bivirkninger af. Men derfor kan det godt være de ikke virker lige så gode på dig. Der er et migræne præparat der hedder Migea og har en længere halverings tid, end andre migræne tabletter. Det betyder de virker længere tid i din krop. Jeg ved at mange har glæde af dem (jeg arbejder på et apotek). Men når folk har så hyppige migræne anfald som dig, kan det være en mulighed at du skal i en daglig behandling med blodtryksmedicin. Kan jeg foreslå dig, at skrive dine anfald op på en månede, og gå til lægen..? Så kan din læge tage stilling til, om du skal i sådan en behandling. Hvis man har et x antal anfald på en månede, kan det nemlig være en nødvendighed at skal i sådan en behandling.
    Jeg har selv gået til zoneterapi, men jeg blev så syg af det, at min læge troede jeg havde kyssesyge! Zoneterapi virker forskelligt på hver enkelte. Jeg håber du får mere glæde af det end mig, mange er meget tilfredse med sådanne behandlinger. Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, jeg har hvert fald fortalt lidt om mine erfaringer :) Kærlig hilsen Charlotte.

    SvarSlet
  6. Det bedste må være at finde årsagen til migrænen. Det kan selvfølgelig være svært og jeg ved heller ikke hvor du skal starte. Jeg fik selv en bog af en tidligere kollega engang om migræne og fødevarer. Og Bingo. Jeg reagerer på chokolade, men det er kun i kombination med stress/press. Og jo "bedre" chokolade, jo større risiko. Nogle kan ikke tåle ost og rødvin.

    Har brugt zoneterapi i anden forbindelse med stor held. Håber det kan gøre noget for dig, for migræne er SÅ enerverende.

    Mange tanker.

    SvarSlet