Thomas og jeg har bestemt os for at flytte sammen i hans lejlighed, indtil drømmen om vores landsted på et tidspunkt kan gå i opfyldelse.. Problemet er, at der kan gå lang tid inden lejligheden bliver solgt.. Men nu siger jeg min egen lejlighed op, og så sætter vi Thomas lejlighed til salg, og håber på at der kommer en hurtig køber inden længe. Vi er altid i Thomas lejlighed alligevel, og så kan vi jo ligeså godt spare de udgifter der bare løber og løber i min lejlighed.
Den første lille flyttelæs med ting er båret op og der er nu kommet små fine pynteting i Thomas ellers meget maskuline lejlighed. Det pyntede gevaldigt efter min mening ;)
På arbejdet flytter vi også.. Hele Borgerservice er blevet pakket ned i kasser idag og åbner i en ny afdeling på tirsdag, så jeg har ryddet op og pakket ned på kontoret og gået i et rend af mennesker og flytterod på gangene hele dagen. Dette resulterer i en "tvunget" flexdag imorgen.. Ikke så dårligt! Der blev da også tid til lidt torsdagshygge i eftermiddag med kage, hvilket jeg i øvrigt stod for idag. Lidt sukker skal der altså til indimellem, selvom vi er blevet en "sund kommune" nu, hvad kantine sortimentet angår.
Det har været en lang dag til klokken 18.00, trods hyggen... Thomas kom også først hjem der, drivvåd efter at have gået i øs-regnvejr fra banen, så vi tog den på hovedet hjem under de varme dyner en times tid. Jeg var så heldig at han var hjemme og vende efter bilen, så han kunne hente mig og bringe mig hjem i tørvejr. Jeg føler mig altså lidt priviligeret! :)
Smørrebrød med jordskokker
3 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar