Så blev den udasatte shoppingtur endelig til noget, og turen gik selvfølgelig til København. Først en tur i Fields til regnen tog lidt af, og så en tur ind på strøget... Mit shoppingparadis nummer 1!
Og hold da op, hvor vi fik shoppet. Jeg tog egentlig derind med det mål at jeg skulle finde mig et par gladiator sandaler og nogle nye jean... - men kom hjem med alt andet end det!
Sådan går det ofte i min verden...
Der blev lige tid til en afslappende stund i sofaerne hos Joe & The Juice... De lækreste juices a la smoothies, hvor tenderen står og presser juicen på bestilling... Super lækker forfriskning!
Da vi nu var taget helt til København skulle vi da også lige et smut i det italienske supermarco Ello, som er en stor rustik bygning ned til en havn omgivet af husbåde, og fyldt med alverden italienske produkter, ingredienser og pasta i alle former. Her kan man bla. få type 00 mel til at lave rigtig italiensk pizzadej af. Det er helt klart et besøg hver, når man alligevel er på de kanter. Vi kunne desværre hverken købe frisk kød eller ost fra delikatessen, da det ikke ville kunne holde sig i bilen. Den italienske is, måtte vi også nøjes med at kigge på af samme årsag.
Men kan man lide ægte italiensk is, så skal den købes der!
Vi faldt døde om efter den lange tur og sov både fra aftensmaden og lørdag aften. Men så må den bare stå på ekstra hygge i aften.
Ello Supermarco, et fantastisk sted. Håber du husker køletasken næste gang, så vi kan få rigtig italiensk is på terrassen :-)
SvarSlet- Peter