tirsdag den 21. april 2009

Disciplintest

Jeg er i den grad kommet på en prøve, idet jeg sidder og skriver fagprøve i det dejligste forårsvejr hvor solen skinner, fuglene synger og byens butikker bugner med sommersko og kjoler, som jeg langt hellere ville bruge mine dagtimer på at lure af. Det er så urimelig nemt at blive distraheret..
Men nej! - Det går altså ikke. Igår var første dag, og jeg lagde desværre ud med en influenza lignende tilstand, hvilket har fortaget sig en smule til idag.. Men min hals og mine øre gør ondt og det har desværre betydet, at jeg endnu en dag måtte blive under dynen.
Det betyder til gengæld også, at der skal arbejdes ekstra hårdt, for at indhente den tid, som jeg så skal bruge på kommunen imorgen, når jeg langt om længe skal ud med mine spørgeskemaer. Håber borgerne tager pænt imod dem!
Lige nu ligger jeg og surmuler over, at der absolut intet er i mine skuffer eller skabe, som er til at gå til uden videre anstrengelser. Sulten har sneget sig ind på mig. - Det må betyde: ud af dynerne, på med joggingbukserne, kawasakiérne og afsted med øjne hængende ned af kinderne og morgenhår som aldrig er blevet lagt ned til morgen... Jeg trænger også til lidt luft.

3 kommentarer:

  1. Søde Mette...Stakkels lille dig, men glæd dig over det skønne vejr og hvor herligt livet er :-) Så skal du nok klare det hele, også din fagprøve...
    Knus og god bedring fra Irene

    SvarSlet
  2. God bedring og held og lykke med prøven..

    SvarSlet
  3. Tusind tak begge to... Jeg knokler på :/

    SvarSlet